179,00 kr.
På lager
Oberstløjtnant T.P.A. Ørum måtte den 9. april 1940 magtesløs og bitter overvære det ødelæggende tyske luftangreb på Værløse flyveplads, som han var chef for.
I officersmessen fik han alle ud, inden tyskerne kom til morgenmaden den 10. april.
De skulle ikke spise sammen med tyskerne. ”Det er jo fjenden”, som han sagde.
I 1940 besluttede Ørum derfor straks at gå sine egne veje og ikke acceptere den samarbejdspolitik, som regeringen foreskrev.
Han ville ud af landet og kontaktede en gruppe unge flyvere, som han formodede, englænderne måtte være interesserede i at have med under den videre kamp mod tyskerne. Men under mellemlanding i Berlin på vej til England blev han den 7. december 1940 arresteret og sigtet for landsforræderi og spionage.
For at modvirke risiko for dødsstraf, blev der vedtaget et tillæg til den danske straffelov, ”Lex Ørum”, der med tilbagevirkende kraft idømte ham livsvarigt fængsel i Danmark.
Han afsonede i Vestre Fængsel og senere Vridsløselille, men blev befriet ved en aktion, udført af en gruppe modstandsfolk i efteråret 1943, og blev herefter overført til Sverige.
Denne bog fortæller Ørums historie, før og under Besættelsen, primært med hans egne ord. Bogen giver en unik mulighed for at lære denne meget specielle person at kende. Man følger hans tanker om modstand, og man får indblik i, hvordan han mentalt overlever over 2½ års fængselsophold. Man får her endvidere et godt indtryk af tankegangen hos en officer af den gamle type med et stort ego og forventning om særbehandling på grund af officersrang fra dengang, hvor der virkelig var forskel på folk.
Den senere faldskærmsmand og generalmajor, E. F. von Holck, skrev efter krigen om Ørum: Han var i mine (og mange andre unge officerers) øjne en af de få,danske seniorofficerer, som havde prøvet at tage kampen op. Obersterne Bennike, Paludan-Müller og Lunn var vel ellers de eneste.
